Terms and Conditions for sim-plexity.eu

Last updated 15.08.2024

Handelsvilkår

Disse handelsvilkår finder anvendelse ved køb af varer på sim-plexity.eu. PreBuiltsimulators ApS kan opdatere handelsvilkårene fra tid til anden, hvorfor du bedes acceptere dem hver gang du gennemfører en bestilling af varer på hjemmesiden. Hvis du ikke accepterer handelsvilkårene ved aktiv afkrydsning, kan du ikke gennemføre en bestilling af varer på hjemmesiden.

Disse handelsvilkår er senest opdateret den [15/08-2024].

 

Kontaktoplysninger

PreBuiltsimulators ApS (“Sim-Plexity”) – PreBuiltSimulators ejer navnet sim-plexity.eu
CVR-nr.: 44548585
Nørgaardsvej 5
8963 Auning
Telefon: 25534383
E-mail: Jnp@prebuiltsimulators.com


Ydelser

På hjemmesiden kan du købe simulatorer og andet sim racing udstyr. Produkterne vil være produceret in-house eller sælges if. aftale med ekstern leverandør.. Der er mulighed for komplette løsninger. Valgmulighederne fremgår af hjemmesiden. 

 

Hjemmesiden er åben 24 timer i døgnet. Du kan derfor altid gennemføre en bestilling af varer på hjemmesiden, medmindre hjemmesiden bliver lukket som følge af vedligeholdelse. 

Du kan kun gennemføre en bestilling af varer, når hjemmesiden er åben og tilgængelig.

 

For at gennemføre en bestilling på hjemmesiden skal du vælge de varer, som du vil købe, og derefter lægge dem i indkøbskurven. Du kan helt frem til selve købsforpligtelsen rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet og prisen for varerne. Prisen angives altid inklusive moms.

 

Ordrer

Når du har gennemført en bestilling på hjemmesiden, vil du automatisk modtage en e-mail, hvor de varer, som du har bestilt, vil fremgå. Her er der alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre. Der er med andre ord ikke tale om en juridisk bindende ordrebekræftelse. En købsaftale er først indgået, når Sim-Plexity har afsendt en juridisk bindende ordrebekræftelse pr. e-mail til dig.

 

Gennemførelse af en bestilling af varer på hjemmesiden er således ikke udtryk for en juridisk bindende købsaftale, og din ordre bliver først til et bindende køb, når Sim-Plexity har accepteret din ordre ved at sende dig en ordrebekræftelse pr. e-mail.

 

PreBuiltsimulators ApS kan derudover til enhver tid annullere en accepteret ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt eller lignende tilfælde.

PreBuiltsimulators ApS kan ikke stilles til ansvar ved forkert varebeskrivelse, indhold og emballage på reseller produkter og deraf deres produkter. Vi forholder os retten til at annullere ordre og returnere det fulde beløb på produkter der må indeholde fejl dog ikke på allerede åbnet produkter. Manglende produkt-indhold fra produktbeskrivelse er ikke en produktfejl.
Hvis fejlen i produktbeskrivelsen ikke er rettet indenfor 48 timer på hverdage efter Sim-Plexity er gjort opmærksom på fejlen. Vil kunden være fuld berettiget til at modtage forkert beskrevet varerindhold eller pengene retur selv på åbnet produkter.

 

Priser

 

Alle priser på varerne på hjemmesiden er angivet i danske kroner og er inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre udgifter.

 

Sim-Plexity tager forbehold for leveringsomkostninger i form af fragt, levering og porto, som derfor lægges oveni prisen på varerne. Beregningen af leveringsomkostninger vil afhænge af den valgte logistikvirksomhed, leveringsform, leveringsstedet og størrelsen på din ordre.

Inden din gennemførelse af en bestilling af varer på hjemmesiden, vil du få oplyst den samlede pris, som du skal betale, inklusive de beregnede leveringsomkostninger.

 

Betaling og sikkerhed

 

Gennemførelse af en bestilling af varer på hjemmesiden pålægger dig en betalingsforpligtelse.

Sim-Plexity accepterer betaling med kortbaserede betalingsinstrumenter som Dankort, Visa Dankort, Visa Electron, Mastercard, Maestro og American Express, ligesom Sim-Plexity accepterer applikationsbaserede betalingssystemer som MobilePay.

 

Alle betalingsoplysninger sendes krypteret, hvilket betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dine betalingsoplysninger ved køb af varer på hjemmesiden. Sim-Plexity kan registrere eller opbevare dine betalingsoplysninger hos udbyderen af det betalingsinstrument eller betalingssystem, som du vælger at benytte ved køb af varer på hjemmesiden.

 

Sim-Plexity anvender alene dine betalingsoplysninger til gennemførelse af din betaling for de købte varer. Din betaling vil først blive trukket på din konto, når dine varer afsendes fra 

 

Sim-Plexity. Det beløb, som du har købt varer for, vil imidlertid blive reserveret på din konto med det samme efter du har gennemført en bestilling. PreBuiltsimulators ApS kan aldrig trække et større beløb en det, du har godkendt ved købet.

 

Sim-Plexity opkræver som udgangspunkt ikke et særskilt gebyr, når du foretager betaling med betalingsinstrumenter eller betalingssystemer. Ved betaling med betalingskort udstedt uden for Danmark, eller udstedt som erhvervskort, kan du imidlertid blive pålagt et gebyr, som bl.a. afhænger af typen af dit betalingskort og den samlede pris. Du vil få oplyst størrelsen af gebyret inden du gennemfører en bestilling af varer.

 

Levering

 

Sim-Plexity leverer til hele Danmark. Der foretages derfor ikke levering til udlandet eller til Færøerne eller Grønland.

Sim-Plexity tilbyder levering af varer med følgende logistikvirksomheder: GLS. Alt efter hvilken logistikvirksomhed og leveringsform, du vælger, bliver der ud fra leveringsstedet og størrelsen på din ordre beregnet leveringsomkostninger.

 

Sim-Plexity forventer at leveringstid af de bestilte varer inden for 2-4 hverdage hvis varerne er på lager og  op til 96 timer hvis modificering såsom maling er nødvendig. Ved afsendelse modtager du ordrebekræftelsen på din bestilling. Dette er dog kun en anslået tid og Sim-Plexity kan ikke garantere en fast leveringstid. 

 

Forsvinder varen eller bliver beskadiget inden levering er foretaget, bærer Sim-Plexity risikoen for det. Forsvinder varen eller bliver beskadiget efter levering er foretaget, bærer du risikoen for det.

Forsvinder varen eller bliver beskadiget under forsendelsen, når du udøver din fortrydelsesret og returnerer varen til Sim-Plexity, bærer du selv risikoen for det.

 

Fortrydelse

 

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb af varer på hjemmesiden.

Ved køb af varer løber fortrydelsesretten fra den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse, hvilket vil sige fra leveringstidspunktet.

 

Der ydes ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Dette gælder bl.a. tilpasning, produktion, tryk og print af fotografier, som først iværksættes efter din gennemførelse af en bestilling, som er baseret på dine individuelle valg, og som ikke efterfølgende kan sælges til anden side.

 

For at udøve din fortrydelsesret skal du meddele Sim-Plexity om din beslutning om at fortryde i en utvetydig erklæring. Det kan du gøre ved at udfylde den standardfortrydelsesformular, der er medtaget nederst i disse handelsbetingelser som bilag 1, men det er ikke en betingelse. Du kan sende din meddelelse eller standardfortrydelsesformular til Sim-Plexity pr. e-mail til Jnp@prebuiltsimulators.com.

 

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten inden fortrydelsesfristen er udløbet. Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, kan du vente til den følgende hverdag.

 

Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer Sim-Plexity alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (med undtagelse af ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som Sim-Plexity tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor Sim-Plexity har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde. Sim-Plexity gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 

Sim-Plexity kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil Sim-Plexity har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.

 

Du skal returnere varerne til Sim-Plexity uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret Sim-Plexity om udøvelsen af din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.

Du skal afholde alle direkte udgifter i forbindelse med tilbageleveringen af varerne. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

 

Reklamation

 

Du har 2 års reklamationsret ved køb af varer på hjemmesiden.

Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget en mangel. Du kan således miste din reklamationsret, hvis du ikke reklamerer inden rimelig tid efter, at en mangel er eller burde være opdaget. 

En reklamation, der fremkommer inden 2 måneder efter, at du har opdaget en mangel, vil blive anset som rettidig.

For at udøve din reklamationsret skal du meddele Sim-Plexity om din beslutning om at reklamere i en utvetydig erklæring. Du kan sende din meddelelse til Sim-Plexity pr. e-mail til Jnp@prebuiltsimulators.com

 

Rettigheder

 

Alle rettigheder, herunder alle ophavsrettigheder, til fotografier, der udbydes til salg på hjemmesiden, tilhører alene Sim-Plexity.

Køb af produkterne omfatter alene retten til at råde over de købte produkter. Retten til at råde over produkterne ved fremstilling af produkter og ved tilgængeliggørelse for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse tilkommer således alene Sim-Plexity.

 

Behandling af personoplysninger

 

Når du gennemfører en bestilling af varer på hjemmesiden, behandler Sim-Plexity almindelige personoplysninger om dig. Formålet med behandlingen af personoplysningerne er at levere varerne i henhold til købsaftalen med dig. Du kan læse mere om Sim-Plexity privatlivspolitik her.

Sim-Plexity behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. 

 

Klagemuligheder

 

Såfremt du ønsker at klage over dit køb af varer på hjemmesiden, kan du kontakte Sim-Plexity på e-mailadressen eller telefonnummeret angivet under punkt 1.

 

Hvis det mod forventning ikke lykkes dig at finde en løsning sammen med Sim-Plexity, kan en klage over dit køb af varer på hjemmesiden også indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via klageportalen for Nævnenes Hus (www.naevneneshus.dk).

 

Du kan i øvrigt anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Du kan klage til EU-kommissionens online klageportal via følgende link: www.ec.europa.eu/odr

 

Lovvalg og værneting

 

Disse handelsvilkår er underlagt dansk ret.

 

Enhver tvist vedrørende indholdet og forståelsen af disse handelsvilkår skal søges løst ved forhandling. Hvis der ikke opnås enighed som følge af sådanne forhandlinger, kan tvisten forlanges afgjort ved de almindelige danske domstole.

 

Bilag 1: Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

  • Til PreBuiltsimulators ApS, Nørgaardsvej 5, 8963 Auning, telefon: +45 20544383, e-mail: Jnp@prebuiltsimulators.com
  • Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg /vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
  • Bestilt den (*)/modtaget den (*)
  • Forbrugerens navn (forbrugernes navne)
  • Forbrugerens adresse (forbrugernes adresse)
  • Forbrugerens underskrift (forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
  • Dato

(*) Det ikke relevante udstreges. op